|
Herregårde i Tølløse kommuneOmrådet er bebygget med gamle herregårde.Tølløse slot (Tølløse Hovedgård) Bonderupgård Merløsegården Sofienholm Og lige på grænsen til Tølløse kommune ligger Aastrup gods og Sonnerupgård. Tølløse Slot![]() Foto 2000 VL Tølløsegården tilhørte i middelalderen Roskilde Bispestol og nævnes første gang i 1465, da den var i len af Henrik af Tølløsegård. Ved Reformationen 1536 tilfaldt slottet Kronen, og Christian den III overdrog det til den sidste katolske biskop i Aarhus - Ove Bilde. Ved mageskifte kom Tølløsegården 1558 til Peder Oxe, der 1575 - samme år som han døde - fuldførte den dengang stående og medtagne hovedbygning, der bestod af to ved længdesiden sammenbyggede huse med tårn. Tårnet blev nedbrudt 1773. Af senere ejere kan nævnes Christian Barnekow, etatsråd P. Chr. Zeuthen, hvis søn Chr. Fr. Zeuthen, gift med komtesse Sophie Schulin ved kgl. bevillling af 28. juni 1843 fik gjort gården til "Baroniet Zeuthen". Baroniet bestod af Tølløse Hovedgård, Sophienholm og Sonnerupgård Hovedgård samt Tølløse kirke og Hvalsø kirke. Tølløsegården undergik 1883-84 en grundig reparation af arkitekt A. Klein. Slottet har i dette århundrede haft mange forskellige ejere, deriblandt Tølløse Kommune, Vilvorde Havebrugsskole, der byggede kollegieværelser og undervisningslokaler til. I øjeblikket bruges bygningerne af "Tølløse Slots Efterskole". Billedet viser slottet, som det ser ud i dag. Det tidligere slot brændte i 1942. Voldgraven er fredet, men har ikke været anvendt som fæstningsværk for slottet Den tilhørenden Avlsgård: Bygningerne har ikke været i brug som avlgaard siden omkring 1980. Derefter har de stået tomme og været lejet ud til Røde Kors til flygtninge. Nu er bygningerne solgt og skal indrettes til boliger. Ridestalden er ombygget til en spændende gymnastiksal for skolen, og den gamle hestald er i dag indrettet til selskabs- og møde lokale. De lejes ud af kommunen. VL [OP] MerløsegårdenMerløsegården er beliggende Stibjærgvej 34, 4370 St. Merløse, og den ejes af "Den Suhrske Stiftelses" Skovdistrikt.Merløsegården er fra 1678, hvor 2 gårde blev sammenlagt. Ejeren af den første gård hed Laurits Munk, og i 1858 erhvervede Johannes Theodoreus Suhr gården. Siden oprettedes "Den Suhrske Stiftelse", der nu ejer gården, ligesom den også ejer Bonderupgård. Siden 1999 har Inger Schierning og hendes mand Peter Schou Christensen lejet herregården. Inger Schierning er indretningsarkitekt og rosedommer. Sammen har ægteparret anlagt en flot rosenhave - en ren eventyrhave med over 200 duftende roser. Et par gange om året viser Inger Schierling rundt i haven. Søndag og onsdag mellem 14 og 17 er parken åben. [OP] SophienholmSophienholm har tidligere heddet "Grøntvedgård".I 1843 blev gården et baroni og fik samtidig navneforandring til "Sophienholm" efter baronesse Sophie Hedvig Schulin. Der udgraves grus på nogle af baroniets bakker, og der er givet tilladelse til råstofudving på 30.000 kubikmeter pr. år frem til 1. juli 1998. [OP] Bonderupgård![]() Bonderup er sammenlagt af 3 gårde: Bonderup, en mensalgård og Holte- eller Mølle Borupgård. En mansalgård er embedsjord, der er henlagt til delvis underhold af en tjenestemand ved brug og nytte. Den første ejer af gården var Claus Basse, der i 1566 gav den til sin datter. Derefter har Bonderupgård haft 12 - 14 ejere, indtil 1852, hvor Johannes Theodorius Suhr købte gården. Nu ejes gården af "Den Suhrske Stiftelse".
Den gamle landevej fra Store Merløse over Ugerløse til Holbæk slyngede sig forbi Bonderupgård, hvor den to gange krydser den nye landevej - Bonderupvej. Bonderupvejen er etableret i flere omgange i årene mellem 1930 og 1960.Billedet til højre er taget fra den gamle vej mod Ugerløse. Landevejen var på begge sider kranset af Kastanietræer - en Kastanie allé - hvoraf der endnu er o. 30 træer tilbage. Ved gården er nogle af træerne udskiftet med Lindetræer. Foto: Lausen Oplysninger om Sophienholm, Merløsegården og Bonderup
er indsamlet af kom. ing. Erik Lausen [OP] |